Løsninger til landbrug |
Overfladevand fra befæstigede arealer i landbrugetCenter for Recirkulering har gennem det seneste år projekteret flere anlæg til overflade vand fra især ensilagepladser. Der er to formål med disse anlæg. For det første får man styr på overfladevandet og den næring, som det indeholder. For det andet kan der spares plads i gylletanken ved ikke at pumpe det heri, og tid og omkostninger ved at køre vandet på marken fra gylletanken bagefter.
Systemet består i at overfladevandet pumpes til vegetationsfiltre, som er åbne anlæg med pil med en jordvold omkring. Fordelingssystemet til vandet fra pladsen er et slangesystem med huller placeret i centerlinien af anlægget, hvorfra vandet fordeles til pilene på begge sider. Pilene vil optage næringsstofferne fra overfladevandet. Ved meget store regnmængder opfanges vandet i et forsinkelsesbassin med en membran så vandet kan pumpes til anlægsarealet i løbet af 24 timer.
Næringsstofbelastning fra ensilage saftafløb, er medregnet således at det kan optages af pilene i anlægget, når det en sjælden gang forekommer.
Anlæggene er 8 eller 18,8 m brede, mens længden kan variere betydeligt. Den er især afhængig af pladsens areal og opbygning, men i høj grad også af lokale nedbørsmængder. 8 x 200- 300 m er ikke ualmindeligt, men det opvejes af at anlægget er simpelt og at etablerings omkostningerne er lave pr løbende meter. Som en tommelfingerregel kan regnes med at det samlede areal inklusive mellemrum mellem anlægsafsnittene (5m) er af samme størrelse som silopladsen. Ofte bliver det dog noget mindre i den østlige del af Danmark men lidt større i den vestlige del af Jylland. Center for Recirkulering tilbyder for fast pris at dimensionere og dokumentere anlæg. Det er en fordel at være et år forud med etableringer i forhold til anvendelsestidspunktet, fordi det kan lette etableringen og ikke mindst renholdelsen, som er en nødvendighed i etableringsåret.
Arealet indgår fortsat i enkeltbetalingsordningen, men skal tilmeldes som energiafgrøde med pil med et selvstændigt marknummer. Det er det helt reelt. Man kan forvente et udbytte fra andet driftår på ca. 10 ts tørstof pr år og senere 12-14 tons tørstof pr år. Pilene kan snittes direkte, når overfladen er blevet tør i foråret eller på frossen jord, og anvendes til flisfyrede varmeværker.
Eksempel på anlæg:
|